500-året for reformationen i Haderslev bliver ikke til virkelighed af sig selv. Bag fejringen står et bredt arbejdsfællesskab af kirke, kommune, erhvervsliv, foreninger og kulturaktører, der sammen løfter opgaven.
Hvem er med
Partnerskabet tæller Haderslev Stift, Hertug Hans Festival, Haderslev Erhvervsråd, Haderslev Butikker og Destination Sønderjylland med VisitHaderslev – samt Historie Haderslev og Haderslev Kommune, som både bidrager med midler og projektledelse.
Styregruppe
Samarbejdet koordineres af en styregruppe, hvor ansvaret for de enkelte aktiviteter er fordelt på deltagere fra arbejdsgruppen.
Arbejdet rækker på tværs af fag og interesser: fra blomsterudstilling og musik til foredrag, børneaktiviteter, historiske byvandringer og teologiske indslag.
Alle medvirker til at fortælle den store historie om, hvorfor Haderslev – Nordens Wittenberg – igen i 2026 er centrum for en markering, der vil række langt ud over byens og landets grænser.
Se hvem der er med i styregryppen
Formål
Samarbejdet bygger på en fælles vision: at cementere Haderslevs unikke rolle i reformationshistorien og gøre den levende for både borgere og gæster. Ikke kun i jubilæumsåret 2026, men også med blikket rettet mod næste store mærkeår i 2036
.jpg?etag=undefined&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=500%2B244&quality=85)