Reformationen i Sønderjylland

Fhv. museumsinspektør, Museum Sønderjylland

Lennart S. Madsen,


Reformationen i Sønderjylland

I sommeren 1525 ankom Frederik 1’s ældste søn, Christian til Haderslev. I forbindelse med sit kommende giftermål havde faderen overladt ham Haderslev og Tørning len i hertugdømmet Slesvig til underhold.


I august indsatte Christian sognepræsten i Vonsbæk kirke og indledte dermed Reformationen i hertugdømmet og i sidste ende også i kongeriget Danmark.


Sønderjylland kom således igennem de efterfølgende godt ti år til at udgøre den smeltedigel, hvor reformationens gennemførelse blev testet, og hvor de personer samledes, der skulle få stor betydning for Reformationen i kongeriget Danmark 1536.


Foredraget vil skildre hertugdømmet og den katolske kirke, som de så ud kort før Reformationen, den unge Christians vej til Martin Luther og hans tanker, gennemførelsen af Reformationen i de forskellige områder af hertugdømmet, samt hvad der siden hændte.

Kontakt

lema@msj.dk

Kort om

Lennart S. Madsen, der er født og opvokset i Haderslev, er cand.mag. i historie og middelalderarkæologi. Han blev ansat på det daværende Haderslev Museum i 1983og virkede fra 2006 til 2025 som overinspektør ved Museum Sønderjyllands arkæologiske afdeling.

Han har i årtier formidlet og forvaltet Sønderjyllands kulturarv og har desuden bidraget til et stærkt arkæologisk samarbejde på tværs af den dansk-tyske grænse. I 2025 modtog han Erik Westerby-prisen, den højeste danske udmærkelse inden for arkæologi, for sin indsats på området.

Lennart S. Madsen er medudgiver af opslagsværket Sønderjylland A-Å (2011) og har i mange år formidlet Haderslevs historie til et bredt publikum. I forbindelse med byens 700-års jubilæum skrev han i fem år en ugentlig artikel til JydskeVestkysten, hvoraf mange blev samlet i bogen Historien i avisen (1999).

Han er fortsat en markant lokalhistorisk formidler og redaktør af årsskriftet Langs Fjord og Dam, som han har stået bag siden 1992.

Book foredraget

Hent foredragskataloget