Lutherrosen

Lutherrosen

- troen

i et billede

Hvad er der med den rose?


Lutherrosen er ikke bare en blomst. Det er Martin Luthers eget segl og et symbol, der samler hele hans teologi i ét billede. Med kors, hjerte, rose, himmelblå baggrund og gylden ring fortæller den historien om tro, håb og evighed.


5 ting du "måske" ikke ved om Lutherrosen

1.

Luthers

eget design


Luther designede selv Lutherrosen som han brugte som sit personlige segl på alle breve. Han  brugte den første gang i 1517 på et brev til vennen Christoph von Scheurl. 

2.

Teologi i 

et billede


Luther beskrev selv rosen i et brev fra 1530 som ”et kendetegn på min teologi”. Hvert element i rosen rummer en pointe: kors, hjerte, rose, himmelblå baggrund og gylden ring.

3.

Symbol på 

tro og liv


Det sorte kors i det røde hjerte viser, at troen på den korsfæstede Kristus gør levende, selv om korset kan gøre ondt. Hjertet mister ikke sin farve, men forbliver levende og stærkt.

4.

Himmel 

og evighed


Rosen er hvid som englenes farve, baggrunden er himmelblå som håbet om den kommende himmelske glæde – og guldringen symboliserer, at frelsen varer evigt.

5.

Ordet

Vivit


I Luthers segl står bogstaverne VIVIT. Det betyder ”han lever” på latin. En påmindelse om, at Kristus lever – og at det er kernen i hele reformationen.

Lutherrosen

i Haderslev

I Haderslev Domkirke er Lutherrosen en central del af kirkens udsmykning. Dronning Margrethe har skabt både et messehagel og et antependium (alterforhæng), hvor Lutherrosen er det bærende motiv. På den måde bindes reformationens symbol direkte til Haderslev – Nordens Wittenberg.

Dronning Margrethes messehagel og antependier i Haderslev Domkirke


Lutherrosen er et nøglemotiv

Dronning Margrethe skabte i 1980’erne fire nye alterforhæng og messehagler til Haderslev Domkirke.


De fire sæt er vidt forskellige, men i det grønne hverdagssæt – det sæt, der bruges fra Helligtrekonger i januar til Advent, og som menigheden ser oftest – valgte hun rosen som gennemgående tema.


Rosen har siden oldtiden været et stærkt symbol på kærlighed, skønhed og guddommelighed. I blomstersproget bruges den stadig til at udtrykke følelser, hvor ord ikke rækker.


Duften af Sønderjylland

For Dronning Margrethe har rosen en helt særlig klang: hun forbinder den med Sønderjylland og barndommens somre i Gråsten. Hun lod sig også inspirere af Brorsons salmer – især ”Den yndigste rose er funden”– og af Grundtvigs linjer ”Du det ser, jeg har i sinde, rosenkrans om kors at vinde.”


Med rosen som motiv kunne hun også trække tråde direkte til Lutherrosen.


smelte to symbolverdener sammen: rosen som tegn på Sønderjylland og Lutherrosen som reformatorisk symbol – og som billede på, at Haderslev var den første by i Danmark, hvor Luthers tanker slog igennem.


Levende kaskade

I det grønne antependium springer roserne frem i tre bånd som en levende kaskade på det grønne vævede bagtæppe.


Dronningen har selv fortalt, at hun under arbejdet

”skævede til nogle gamle roser på Marselisborg, som jeg holder så meget af.”


Også messehagelen er præget af hendes skaberglæde. På ryggen ses fem roser omkring et kors, broderet af medlemmer af domsognets menighed efter mønstre tegnet af Dronningen.


På forstykket broderede hun selv Lutherrosen i små petit-point sting og i fri form – her med et grønt hjerte og et gyldent kors, en personlig fortolkning af Luthers klassiske segl.

Bispekåben



Den samme tanke går igen i spændet til Haderslevs bispekåbe. Her binder Lutherrosen alteret og biskoppens embede sammen.


Spændet, 13,5 cm i diameter, er udført i 18 karat guld af guldsmed Bent Gabrielsen og gengiver Lutherrosen i ny form: et kors i hvidguld på et hjerte i rødguld, omgivet af fem klare sten af rustikkvarts – svarende til de fem roser på den grønne hagel.


Indvielse og samarbejde

Arbejdet med de fire altersæt og hagler blev til i samarbejde med Selskabet for Kirkelig Kunst, hvor Lillian Christiansen stod for den praktiske gennemførelse. Mange menighedsmedlemmer bidrog selv ved at brodere efter Dronningens tegninger.


Tekstilerne blev taget i brug til advent i 1987 ved gudstjenesterne i Domkirken.
Bispekåben blev første gang båret ved reformationsgudstjenesten i oktober 2000.

Se messehagelerne 


Der er mulighed for at se alle fire messehageler - og alterforhænget - i Haderslev Domkirke. 


Messehagelerne hænger i krypten bag koret, når de ikke er i brug. Og det grønne antependium ligger på alteret - i perioden fra Helligtrekonger til Advendt.


Domkirken er åben for offentligheden

Mandag-fredag kl. 8-17, lørdage kl. 10-17, søndage åben for besøgende efter gudstjeneste kl. 12-17.


Find mere information her.

Dronningens gave til Wittenberg

Da slotskirken i Wittenberg forud for 500-året for reformationen i 2017 blev genindviet efter en omfattende restaurering i oktober 2016, var et af højdepunkterne afsløringen af en ganske særlig gave. Dronning Margrethe havde skabt og broderet et nyt antependium – et altertæppe – til Martin Luthers egen kirke.


Midt på det purpurrøde damaskstof stråler en hvid Lutherrose, broderet i petit point, Dronningens foretrukne teknik. I rosen ses det klassiske reformatoriske symbol: et sort kors i et rødt hjerte, omgivet af den hvide rose, der peger på troens fred og glæde. Herfra rejser sig gyldne flammer – en tilføjelse, som understreger Helligånden og Luther som ildsjæl, der satte sindene i bevægelse.

Antependiet blev skabt specielt til brug på 2. juledag samt pinsens højtid, men kan resten af året ses i en montre ved indgangen til kirken.


Dronningen brugte mindst 500 timer på arbejdet, der blev hendes personlige gave til byen, hvor reformationen begyndte i 1517.


Med gaven blev Haderslev – Nordens Wittenberg – knyttet endnu tættere til sin tyske venskabsby. For ligesom i Haderslev Domkirke bærer også slotskirkens alter nu Lutherrosen, broderet med dronningens egen hånd.