Christian 3. – fyrsten der gjorde Danmark protestantisk
Christian 3. blev født i 1503 som søn af Frederik af Holsten-Gottorp (den senere Frederik 1.) og Anna af Brandenburg. Han voksede op på Gottorp Slot i et miljø, der var præget af tidens religiøse og politiske strømninger.
Det gav sig blandt andet udslag i, at han som 14-årig fik en tugtemester, Wolfgang von Utenhof fra Sachsen, der skulle stå for hans uddannelse. Utenhof havde studeret i Wittenberg og bragte Luthers tanker med ind i hertugens hof. Den unge Christian fik dermed tidligt kendskab til den spirende reformation.
Som en del af sin dannelse rejste han ud i Europa og overværede i 1521 rigsdagen i Worms, hvor Martin Luther stod anklaget for kætteri, men nægtede at tilbagekalde sine skrifter. For den unge Christian var det et afgørende øjeblik: han så en mand, der turde udfordre både kirken og kejseren – og satte sit liv på spil. Indtrykket gjorde ham til overbevist lutheraner, og sammen med sin hofmester Johan Rantzau tog han Luthers tanker med hjem.
Hertug i Haderslev-Tørning
I 1525 blev Christian gift med Dorothea af Sachsen-Lauenburg, en fyrstedatter fra et luthersk miljø. Som underhold fik han Haderslev og Tørning len, som han skulle styre på sin fars vegne. Samtidig blev han udnævnt til statholder over hele Slesvig og Holsten.
Haderslev og Tørning len udgjorde et betydeligt område i det nordlige Slesvig, fra kysten ved Lillebælt og Haderslev Fjord ind i det frugtbare opland og videre sydpå mod Tørning - og helt til Vesterhavet, omfattende alle de sogne, der lå omkring Ribe, der blev styret af den katolske biskop Iver Munk.
I sommeren 1525 slog de nygifte sig ned på Haderslevhus.
Nu skulle der ske noget
Christian tøvede ikke. Han havde set Luther udfordre kejser og pave i Worms og ville nu selv omsætte reformatorens tanker i praksis. De første spæde reformationstanker var allerede født og byen, men der skulle mere handling bag.
I 1526 kaldte Christian to mænd til Haderslev, der skulle hjælpe ham med at opbygge en evangelisk kirkeordning.
Den ene var Johann Wenth, nyuddannet magister fra Wittenberg, som Christian ansatte som lektor ved præsteskolen. Her skulle han uddanne en ny generation af præster i græsk, hebraisk og i den lutherske lære.
Den anden var Eberhardt Weidensee, en erfaren prædikant og organisator, som Christian indsatte som førstepræst i Vor Frue Kirke og snart efter som superintendent. Weidensee fik til opgave at føre tilsyn med præsterne og omskole de katolske gejstlige til den nye tro i Haderslev og Tørning Len.
Christian tøvede heller ikke med at tage symbolske skridt. Helligtrekongersdag 1527 lod han dominikanermunkene uddrive af deres kloster på Damhalvøen, og i 1528 kulminerede arbejdet, da Christian lod udarbejde de såkaldte Haderslev-artikler – Nordens første evangeliske kirkeordning.
Artiklerne pålagde præsterne at prædike efter Luthers skrifter, undervise børn i katekismus og leve et ordentligt liv. Dermed blev fundamentet lagt for den danske folkekirke, sådan som den stadig kendes i dag.
Vejen til tronen
Da Frederik 1. døde i 1533, skulle rigsrådet vælge ny konge. Adelen og kirken var skeptisk over for Christians lutherske overbevisning og foretrak hans yngre halvbror. Hans var dog kun 12 år ved sin fars død og dermed alt for ung.
Der opstod et magttomrum, der medførte stor uro. Den afsatte Christian 2 havde stadig mange tilhængere blandt bønder og borgere, og der kom et krav om, at han skulle genindsættes som dansk konge.
Uenigheden førte til borgerkrigen Grevens Fejde (1534–36). Christian gik ind i krigen og fordrev under hårde kamphandlinger oprørshæren. Støttet af det jysk-fynske ridderskab blev han i 1534 hyldet som konge i Jylland. Med hjælp fra tyske lejetropper og sin hærfører, Johan Rantzau, fortsatte han kampen, slog oprøret ned og erobrede til sidst København i 1536.
Reformation og kongemagt
Efter sejren kunne Christian 3. indtage tronen som konge af Danmark og Norge. Han gennemførte straks reformationen i hele det danske rige: klostre blev nedlagt, biskopperne i kongeriget fængslet, og kirkens enorme gods – omkring en tredjedel af rigets jord – blev lagt ind under kronen. Dermed blev kongemagten i Danmark dramatisk styrket, og fundamentet lagt for den udvikling, der senere kulminerede med enevælden i 1660.
I 1537 udstedte Christian en ny kirkeordinans, der fastlagde rammerne for den evangelisk-lutherske kirke i Danmark. Den byggede på erfaringerne fra hans egen Haderslev-ordning og gjorde dermed det lokale forsøg i hertugdømmet til model for det danske rige. Samtidig satte han sig i spidsen for arbejdet med en autoriseret bibeloversættelse på dansk, udgivet i 1550.
Arven
Christian 3. døde i 1559 på Koldinghus og blev begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense. Hans motto var “Ske din vilje, Herre.”
Han huskes som den konge, der ikke blot bragte reformationen til Danmark, men også ændrede magtbalancen i riget: Fra middelalderens tæt sammenvævede bånd mellem kirke og konge til en moderne stat, hvor kongen blev kirkens overhoved og rigets stærkeste magt.

Portfolio