1483-1546

Martin Luther

Martin Luther – teolog, reformator og menneske, der ændrede historien

Martin Luther blev født i 1483 i Eisleben i Sachsen og voksede op i en tid, hvor den katolske kirke havde enorm magt, og hvor troen var præget af ritualer, helgendyrkelse og handel med afladsbreve.

Han begyndte egentlig at studere jura, men trådte ind i augustinerordenen og blev munk, efter at han under et uvejr havde lovet Gud sit liv. I 1512 tog han doktorgraden i teologi i Wittenberg og blev professor i bibeleksegese. Her begyndte han at udvikle de tanker, der skulle ændre kristendommen i Europa.

Opgøret med afladen
I 1517 offentliggjorde han sine 95 teser som protest mod den omfattende afladshandel, styret fra Rom. Aflad var kirkens løfte om at forkorte tiden i skærsilden mod betaling – noget, der efter Luthers overbevisning stod i direkte strid med evangeliet. På baggrund af sine bibelstudier fastholdt han, at frelsen alene gives af Guds nåde og modtages i tro – ikke gennem præsters handlinger, kirkens sakramenter eller økonomiske transaktioner.

Takket være Gutenbergs trykkekunst blev teserne straks mangfoldiggjort; på få måneder var budskabet kendt i store dele af Det Tysk-Romerske Rige og kort efter i resten af Europa – første gang en teologisk debat blev til en folkesag via massemedier.

Da han den 31. oktober slog teserne op i Wittenberg, var sigtet formentlig en akademisk debat. Men indholdet var sprængfarligt: det gik lige i kødet på kirkens autoritet og indtægter og blev hurtigt opfattet som et frontalangreb på den katolske kirke og på Rom.

Rigsdagen i Worms
I april 1521 stod Luther foran kejser Karl 5. og rigsfyrsterne i Worms. Han blev tiltalt for kætteri og beordret til at tilbagekalde sine skrifter, men nægtede – vel vidende at det kunne koste ham livet. Ifølge traditionen sagde han de berømte ord: “Her står jeg, jeg kan ikke andet.”

Han blev erklæret både bandlyst og fredløs, men undgik bålet, da kurfyrst Frederik den Vise skjulte ham på borgen Wartburg, hvor han oversatte Det Nye Testamente til tysk.

Tvivlen og troen
Luther kæmpede hele livet med tvivl. Han var ofte plaget af indre mørke og spurgte sig selv, om han virkelig kunne stole på sin egen tro. Netop derfor holdt han fast ved sit hovedbudskab: at mennesket alene sættes fri af Guds nåde – ikke af egne gerninger. Denne kamp mellem tvivl og tro gav hans skrifter en styrke, der ramte mennesker langt ud over teologiske kredse.

Tilbage til Wittenberg
Da han vendte tilbage til Wittenberg i 1522, kunne han frit prædike. Reformationen havde allerede vundet fodfæste. I 1525 giftede han sig med Katharina von Bora, en tidligere nonne. Ægteskabet blev et symbol på bruddet med klosterliv og cølibat – og et forbillede for de nye lutherske præster. Han skrev salmer på tysk, så menigheden selv kunne synge under gudstjenesten, og blev dermed ophavsmand til den fællessang, der også præger dansk kirkeliv.

Forbindelsen til Danmark
Også i Danmark og i hertugdømmerne fulgte man Luther tæt. Den unge junker Christian, den senere Christian 3., overværede Luthers forsvar i Worms. Det gjorde et dybt indtryk – og lagde grunden til, at Haderslev få år senere - i 1526 - blev det første sted i Norden, hvor den unge landsherre omsatte Luthers tanker til praksis med en reform af kirken.

Arven
Martin Luther døde i sin fødeby Eisleben i 1546. Han efterlod en arv af uro, mod og dyb overbevisning. Hans insisteren på Skriften alene, hans kamp med tvivlen og hans udnyttelse af den nye trykkekunst blev drivkraften i en bevægelse, der ændrede hele Europa – og som via Haderslev kom til at forme den evangeliske kirke i Danmark frem til i dag.