Kapitel 11

Reformationen

set fra Haderslev


Tre W'er - Haderslevs første

lutherske præster

Snart efter at junker Christian var ankommet til Haderslev og havde sat de

katolske præster ved Vor Frue fra bestillingen, måtte han erkende, at der var behov for hjælp udefra til at få organiseret et protestantisk kirkeliv. Så han sendte bud til Tyskland efter to præster, som både havde en solid teologisk uddannelse og gik ind for Luthers tanker.

Af Anker Thygesen

”Alt gik uordentligt til”

DE TO VAR NU IKKE de første, der holdt evangelisk gudstjeneste i Haderslev. Historikeren Arild Huitfeldt

fortæller omkring år 1600, at ”Hr. Jørgen Winter prædikede evangeliet”, allerede inden de kom hertil, og han virkede også som hofprædikant på Haderslevhus. Men organisationen af de hastige forandringer

var ikke på plads.


Provsten Georg Boetius skrev i 1560’erne, at Christian nok forsøgte at få styr på kirkelivet, men at ”alt gik uordentligt til indtil den ærværdige doktor Eberhard Weidensees ankomst”.


Eberhardt Weidensee

Weidensee havde en omfattende uddannelse og erfaring. Som ung blev han munk i et augustinerkloster og gik på universitetet i Leipzig, hvor han tog eksamen i romerret. Derefter blev han provst og lektor i klosteret, samtidig med at han studerede videre og i 1515 erhvervede doktorgraden i kirkeret. Ved at læse Luthers skrifter blev han tilhænger af Reformationen, men da hans overordnede fik nys om det, blev han i 1523 afsat og idømt livsvarigt klosterfængsel. Det lykkedes ham dog at flygte via Wittenberg til Magde-burg, hvor han blev evangelisk sognepræst. I 1526 udpegede junker Christian Weidensee til at blive første-

præst ved Vor Frue i Haderslev og provst over sognene i omegnen.


Johann Wenth

Den anden teolog, som Christian fik hertil, hed Johann Wenth. Han var allerede begyndt at studere ved universitetet i Wittenberg, da startskuddet til Reformationen lød i 1517. Wenth var med på Luthers idéer om, at kirken trængte til dybtgående ændringer. En anden lærer, som påvirkede ham endnu mere end Luther, var Philipp Melanchthon. Han var talsmand for de lærde studier og underviste bl.a. de fremtidige præster i både græsk og hebraisk, så de kunne læse de bibelske tekster på originalsprogene - og ikke blot

i den latinske oversættelse, som var autoriseret af den katolske kirke. Wenth bestod eksamen som magister i januar 1526 og tog derefter imod et kald fra Haderslev til at blive lektor - dvs. leder af præste-

skolen ved Vor Frue Kirke.

Reformatorernes opgaver var

mangeartede. Dette er titelbladet

til et skrift, hvori Eberhard

Weidensee (navnet står i 7. linje)

kritiserer ‘sværmeren’ Melchior

Hofmann (se i 8. linje). ‘Sværme-

ri’ betød afvigelser fra Luthers

lære, og Hofmann havde bl.a. sin

helt egen forståelse af nadveren.

Skriftet her har sikkert været et

oplæg til den proces, der endte

med, at han blev forvist fra

Hertugdømmerne.

Ledelsen af kirken i Haderslev

Weidensee og Wenth kom til at arbejde tæt sammen både med junker Christian og med hinanden. De holdt begge gudstjenester i Vor Frue, men de havde også en arbejdsdeling: Weidensee tog sig især af at organisere den nye fyrstekirke og føre tilsyn med præsterne i landsbyerne, mens Wenth ledede præste-skolen, der både tog sig af omskolingen af de gamle sognepræster til protestantiske forhold og ud-dannelsen af nye præster.


I 1533 tog Weidensee imod et tilbud om at blive superintendent (ca. = biskop) i Harzens hovedby Goslar. Årene der blev ikke de bedste i hans liv: Bystyret havde nok ansat ham, men bakkede ham ikke op i hans konflikter med nogle katolske institutioner, der stadig fungerede. I perioder fik han ikke sin løn, fordi byens kasse var tom, og i sine sidste år var han plaget af sygdom.


Som sognepræst ved Vor Frue blev Weidensee efterfulgt af endnu en tysker, Antonius Keyser. Men op-gaverne som leder af fyrstekirken i Haderslev og omegn blev overtaget af Johann Wenth, der også fort-

satte som lektor. Da kong Christian 3. i 1536 havde indført Reformationen i Danmark og Norge, udpege-de han Wenth, som han kendte fra sin tid i Haderslev, til medlem af den kommission, der skulle ud- arbejde en ny kirkeordning for begge rigerne. Og da alle de danske bispestole skulle nybesættes, blev Wenth - nu under navnet Johan Vandal - den første evangeliske biskop i Ribe, hvor han døde i 1541 og blev begravet i Domkirken.


Jørgen Winter

Jørgen Winters karriere blev mindre omskiftelig. I 1527 blev han andenpræst ved Vor Frue Kirke. Det indebar bl.a., at han skulle være i stand til at holde gudstjenester på dansk, så alle byens indbyggere kunne høre Guds ord på deres eget sprog. Bortset fra en periode hvor han overtog førstepræstens op-gaver, efter at Keyser var død, var Winter andenpræst resten af sit liv.

FAKTA

Eberhard Weidensee:

Født 1486, død 1547. Munk, doktor i

kirkeret 1515, evangelisk præst i Magde-

burg 1523, provst i Haderslev 1526, su-

perintendent i Goslar 1533-1547.


Johann Wenth:

Født ca. 1490-95, død 1541. Student i

Wittenberg fra 1515/16, magister 1526,

lektor og præst i Haderslev 1526, biskop

i Ribe 1537-1541.


Jørgen Winter:

Født ??, død 1556. Evangelisk prædikant

og hofpræst i Haderslev 1525, anden-

præst ved Vor Frue 1527-1556.