Reformationen

Møderne på Haderslevhus

i 1526 og 1528

Da Christian havde sikret, at der var kompetente folk til at varetage den

lutheranske gudstjeneste og menighedsomsorg i Haderslev By, var det gennemførelsen af Reformationen i landsbykirkerne, der stod

for tur.

Af Lennart S. Madsen

Sognepræsterne

Til alle landsbykirker var der knyttet en sognepræst, ligesom der er i dag. Han boede på præstegården, og var en af de helt centrale skikkelser i bøndernes liv! Det var ham der udførte alle de hellige handlinger - dåb, vielse, nadver, skriftemål og begravelse - der sikrede, at den enkelte kunne komme i paradis efter

døden. Han var katalysatoren for bøndernes tro. Skulle Christian have succes med sin reformation også uden for byen, måtte sognepræsterne omvendes. At fyre de katolske sognepræster og ansætte nye lu-

theranske var ikke en mulighed, da der slet ikke var nogen lutheransk præsteuddannelse på dansk endnu.

Det var ikke muligt for Christian at finde mere end 60 nye præster til sognene i Haderslev og Tørning Len. Der var ingen vej udenom at omvende de gamle, og dertil skulle der bruges en blanding af teologisk ekspertise og fyrstemagt.

Mødet på Haderslevhus 1526

Omkring 1. maj 1526, efter at Weidensee og Wenth var begyndt deres gerning i Haderslev, blev alle sogne-præster i Haderslev Len indkaldt til møde på Haderslevhus. Christian havde oprindelig planer om også at indkalde præsterne i Tørning Len, men det ville biskop Iver Munk ikke tillade. 

Mødets indhold kendes ikke i detaljer, men præsterne fik forelagt Luthers udgave af kristendommen, og de accepterede fremadrettet at følge en ny kirkeordning, en slags Haderslevartikler version 1.0. Allerede i marts 1526 havde Christian sendt et udkast til en sådan kirkeordning til biskoppen af Ribe, og bedt ham om at kommentere på den! Om mødet på Haderslevhus førte til skabelsen af en lille lutheransk fyrstekirke bestående af de af Christians sogne, der lå i Slesvig Stift, vides ikke. Kilderne er desværre tavse.

Mødet på Haderslevhus 1528

Det er de til gengæld ikke om resultatet af det næste store møde på Haderslevhus, som sognepræsterne blev indkaldt til. Det skete i marts eller april 1528. Nu havde biskoppen af Ribe ikke længere magt til at

forhindre, at også ”hans” præster i Tørning Len deltog, så der må have deltaget godt 60 sognepræster - fra Rømø og Farup i vest til Halk og Stenderup i øst.

Der kendes lidt til dette møde, fordi sognepræsten Thomas Knudsen fra Sdr. Hygum har fortalt om det. Præsterne mødte udover Christian selv også Weidensee, Wenth og den dansksprogede Jørgen Winter. På

mødet blev de præsenteret for de såkaldte Haderslevartikler, 22 punkter, der skulle regulere den måde de i fremtiden - i henhold til Luthers lære - skulle gennemføre gudstjenesten og lede kristenlivet i deres sogne. Dokumentet var skrevet på plattysk, og det er meget sandsynligt (i en tid uden kopimaskine), at hver enkelt præst har måttet skrive artiklerne af under mødet. Præsterne skulle følge artiklernes bestemmelser indtil de havde været på kursus på præsteskolen i Haderslev. Der har været planlagt et efteruddannelses-program for præsterne.

Udsnit af Thomas Knudsens beretning om mødet på Haderslevhus 1528, hvori

han har skrevet den latinske tekst på den ed, han og de øvrige sognepræster skulle aflægge. Med denne ed blev den første statskirke i det danske område oprettet.

Eden

Til sidst skulle præsterne aflægge en ed. Ved at gøre det, svor de at være ”min nådige fyrste Christian og hans efterfølgere tro og lydig”! Dermed gik sognepræsterne fra at være præster i den romersk-katolske kirke under paven til at være ansat i en lutheransk fyrstekirke under Christian. Reformationen var gen-

nemført i Haderslev og Tørning Len.

Fire præster nægtede at aflægge eden - de blev alle fyret!