Reformationen

Haderslev-artiklerne

I 1528 var alle landsbypræsterne fra Haderslev og Tørning Len kaldt til møde

på Haderslevhus. Her fik de udleveret Christians regelsæt for, hvordan han ville have sin reformerede lutherske kirke til at fungere. Regelsættet hedder Haderslev-artiklerne og er en af de ældste lutherske

kirkeordninger i verden.

Af Jens Christian Gjesing

De 22 artikler

Vi er så heldige, at én af de præster, der deltog på mødet i Haderslev i 1528 - Thomas Knudsen fra Sdr.

Hygum - senere skrev ned, hvad han oplevede. Og han opbevarede også en kopi af de skriftlige artikler, som præsterne fik med hjem, og som de skulle rette sig efter i deres fremtidige embedsførelse.

Haderslev-artiklerne fra 1528 indeholder i alt 22 små kapitler eller afsnit. Tilsammen satte de rammen for, hvorledes den unge Christian i Haderslev ville have sin kirke til at være.

Artiklernes indhold

Artikel 1 handler om, hvordan gudstjenesten skal afvikles. Det er nemlig blevet noget rod, fordi præsterne ikke længere gør det på samme måde.

Artikel 2, 3 og 4 handler om nadveren og om hvem der kunne modtage dette sakramente.

I artikel 5 nedlægger Christian forbud mod, at præsterne fortsat afholder messer for de døde.

I næste artikel omtales latinskolerne i Haderslev og Ribe. Dette afsnit fremtræder lidt underlig påklistret i sammenhængen med de andre artikler om gudstjenesten.

Artikel 7, 8 og 9 handler om kirkeårets forskellige helligdage, og om hvordan de skal fejres i kirken.

Med artikel 10 og 11 gives der meget faste regler for hvordan præsterne skal prædike på luthersk vis - ja der henvises endda direkte til en prædikensamling af Luther selv.

I artikel 12 forpligtes landsbypræsterne til at anvende Luthers Katekismus til ”undervisning” af menig-heden i forbindelse med gudstjenesterne, således at De 10 bud, Trosbekendelsen og Fadervor m.m.

fremsiges i kor.

I artikel 13 gives der regler for, hvordan påskens gudstjenester skal afholdes.

I den katolske kirke måtte præsterne ikke gifte sig. Luther selv havde i 1525 giftet sig med Katharina von Bora. Og i Haderslev-artiklernes artikel 14 går Christian et lille skridt videre, idet han forlanger at præsterne skal gifte sig. Hvis nogen ikke ønsker det, skal de i hvert fald give gode grunde for at slippe.

Artikel 15, 16, 17 og 21 handler om de provster, der for fremtiden skal føre tilsyn med præsterne: - ”at de lever ordentligt og ærbart, prædiker og lærer på ret vis og er ensartet i lære og ceremonier”.

I artikel 18 gives regler for dåben, herunder at denne skal afholdes på dansk.

Og i de sidste artikler 19, 20 og 22 instrueres præsterne i, hvordan de skal bære sig ad ved sygebesøg, ved nadver i hjemmet, samt hvilke regler Christian ønsker skal gælde, for at ingen skal kunne gifte sig i

hemmelighed.

Artikel 21 om opgørelse af årsregnskabet for hvert sogn og om de afgifter, som sognebønderne skal betale, står som et mærkeligt indskud mellem de øvrige artikler.

En af de ældste lutheranske kirkeordninger

Det er meget tydeligt, at Christian med dette regelsæt har ønsket at skabe en ensartethed i den måde bønderne rundt i landsognene oplevede gudstjenesten på. Ja i det hele taget ville han skabe en fælles ramme for det kirkelige liv i sine len. Og det vel at mærke en ramme, som var bestemt af Christian, som også krævede at den enkelte præst aflagde ed til ham.

Haderslev-artiklerne er én af den lutherske verdens absolut første kirkeordninger. Fra 1528 kendes sådanne regelsæt udover det fra Haderslev kun i Braunschweig og i Kursachsen, hvor forfatteren har været Luthers medarbejder Johannes Bugenhagen. Der er næppe tvivl om, at det er Weidensee og Wenth, der har ført pennen i Haderslev.

Da Reformationen var blevet gennemført i hele kongeriget, blev der i 1537 skrevet en kirkeordinans for hele riget. Haderslev-artiklerne var et naturligt forlæg for dele af denne kirkeordning. Vi ved også, at den endelige kirkeordning i 1537 blev færdigskrevet i Haderslev, og at Johannes Bugenhagen - en af Luthers

nærmeste kampfæller - selv var med ind over dette arbejde.