Reformationen

Luthersk præsteskole 

i Apotekergade

Det var et problem for reformatorerne, at der var mangel på veluddannede lutherske præster. Da Universitetet i København blev oprettet i 1479, var teologistudiet selvfølgelig indrettet efter katolsk mønster, men under Reformationen kunne en sådan uddannelse ikke tiltrække ret mange studerende, så Universitetet sygnede hen og var faktisk lukket i nogle år.

Til gengæld blev der flere steder i landet startet nye præsteuddannelser på luthersk-evangelisk grundlag.

Det første af disse steder var Haderslev.

Af Anker Thygesen

Den katolske præsteskole

Før reformationen havde det allerede i et par århundreder været en hovedopgave for kollegiatkapitlet ved

Vor Frue Kirke at oplære unge mænd til kirkelig tjeneste i omegnens sogne. Lige over for kirken på adressen Apotekergade 11 blev der i 1465 opført et stenhus som bolig for en skolemester, der fik titel af

lektor. Han skulle undervise eleverne, så de var forberedt til et virke i den katolske kirke.

Den sidste katolske lektor, Johannes Alberdes, fik i begyndelsen af 1520’erne sympati for Luthers tanker. Nogle få år senere blev han udnævnt til hofpræst hos kong Frederik 1, så da dennes søn Christian i 1525 flyttede ind på Haderslevhus, var stillingen som lektor ledig. Den blev besat med Johann Wenth, som netop var blevet magister fra universitetet i Wittenberg, hvor han var blevet stærkt præget af de lu-

therske ideer. Under indflydelse af Luthers lærde kollega Philipp Melanchthon var han desuden blevet en fremragende kender af de klassiske sprog latin, græsk og hebraisk, så han kunne undervise i de bibel-

ske tekster på originalsprogene.

Den lutheranske præsteskole

Ansættelsen af Wenth som leder af præsteskolen betød, at den nu blev lagt om fra katolsk til protestan-tisk. Eleverne blev indført i den lutherske forståelse af Bibelen, så de fremover kunne prædike evangeliet uforfalsket og renset for de mange ”katolske fabler”, som kirken havde tilføjet gennem århundreder. Studier i bibelens originalsprog - hebraisk og græsk - blev vigtige forudsætninger for skolens centrale studieemner, som var bibellæsning og eksegese (= forståelse og udlægning af skrifterne). En sådan uddannelse var en god forberedelse til at prædike ud fra bibelen og Luthers Postiller (=prædiken-samlinger) og undervise menighederne i Katekismen (= grundsætningerne i den evangelisk-lutherske kristendom). Disse krav til fremtidige præster var beskrevet i Haderslev-artiklerne fra 1528.

Udover at uddanne nye præster skulle Wenth og hans kollega Weidensee også omskole de gamle præster i landsbyerne fra katolsk til protestantisk gudstjeneste.

Studerende fra mange steder

Præsteskolen i Haderslev fik et godt ry, så den tiltrak studerende langvejs fra. De mest kendte eksempler er Claus Mortensen Tøndebinder og Hans Olufsen Spandemager. Disse to frontkæmpere for Reforma-tionen i Malmø var i 1528-29 på studieophold i Haderslev, og her ”inddrak de - det lutherske kætteris gift”, som der står i en katolsk krønike fra samtiden.

I Haderslev-skolen blev der også lagt vægt på at synge salmer på folkesproget. Men her blev det forstået som plattysk, et sprog som de tilrejsende elever kunne i forvejen. Da Claus Mortensen Tøndebinder var kommet tilbage til Malmø, udgav han det, der er blevet kaldt den første danske salmebog - formodentlig oversættelser af tyske salmer, som han havde lært at kende i Haderslev.

Præsteskolen lukkes

Den evangeliske præsteskole i Haderslev fungerede i godt og vel 10 år. I 1536 sluttede den borgerkrig, der opstod efter Frederik 1.’s død, med at hans søn sikrede sig kongemagten som Christian 3. Derefter

gennemførte han straks Reformationen i hele Danmark, og Universitetet i København blev genåbnet i 1537 - nu med protestantisk teologistudium. De mindre præsteskoler, der var opstået rundt om i landet, måtte lukke da der ikke var behov for dem længere.

Stenhuset i Apotekergade blev i slutningen af 1560’erne indrettet til bolig for rektoren ved den nye latin-skole, som hertug Hans oprettede. Både skolen og rektorboligen blev ødelagt i den store brand, der hærgede byen i 1627. Et kælderrum under boligen blev dog bevaret, men var glemt indtil 1936, hvor det blev genopdaget. Kælderen blev frilagt i 1960, da der skulle bygges et nyt hus på grunden. Siden har rummet været i privat eje - lige som huset oven over. (Det er i dag domsognet, der ejer bygningen - og kælderen, Red.)