Kapitel 16

Reformationen

set fra Haderslev


Lutherske præster

i slesvigske byer

Da gennemførelsen af en reformation af den katolske kirke var sat i gang i Haderslev by og len i foråret 1526, skred kong Frederik 1. til at gennemføre næste etape af sin plan for en reformation af kirken. 

Af Lennart S. Madsen

Begyndelsen til Reformationen i Kongeriget

Den 27. maj 1526, nogle få uger efter det første møde på Haderslevhus, udnævnte kong Frederik sin søn Christian til ”statholder og regent i Fyrstendømmerne”. Grunden til dette var, at kongen selv nu forlod Hertugdømmerne og tog ophold i Danmark for en tid. Her tog han i oktober 1526 protestanten Hans Tausen i sit værn og gjorde ham til sin kapellan i Viborg.


Nogle måneder senere gav kongen Jørgen Sadolin brev på en præsteskole i Viborg, ”således som det sket var i Haderslev”. Der er næppe nogen tvivl om, at kongen gennemførte Reformationen i Viborg efter model fra Haderslev, og at han nu havde etableret to protestantiske ‘brohoveder’ - Haderslev i Hertugdømmerne og Viborg i Kongeriget.


Flensborg

Nede i Hertugdømmerne havde Christian så at sige fået frit lejde til at gennemføre Luthers reformation. Men hvis Reformationen skulle blive til en succes i hele hertugdømmet Slesvig, så var det absolut nød-vendigt, at der kom lutheranske præster ved alle bykirker. Og ingen by var vigtigere end Flensborg. Den rummede tre sognekirker og var uden sammenligning den største og økonomisk mest betydningsfulde by i hertugdømmet. Flensborg var den dynamo, der skulle sikre reformationens succes i alle de andre byer.


På Weidensees anbefaling hidkaldte Christian dominikanermunken Gerhard Slewart fra Magdeburg. Han havde været Weidensees medhjælper, men han havde tidligere opholdt sig i mindst tre år ved domini-kanerklosteret i Haderslev som lektor, så han kendte til hertugdømmet på forhånd. Det har næppe været nogen ulempe.


Ifølge traditionen holdt han sin første prædiken i Flensborg 30. november 1526 og fra 1. søndag i advent stod han på prædikestolen i Skt. Nicolai kirke som denne menigheds sognepræst. Gerhard Slewart leve-

de til 1570 og fik en enorm betydning for den protestantiske tros udvikling i Hertugdømmerne. Ved Skt. Marie Kirke blev Claus Johannsen udnævnt til præst. Han var fra Haderslev og havde taget sin præste-uddannelse ved kollegiatkapitlet.


De øvrige byer

Den første lutheranske sognepræst ved Skt. Nicolai kirke i Aabenraa blev Johannes Brum, der som flere andre kom fra Magdeburg, og vel også var blevet anbefalet af Weidensee. Til Tønder hentede Christian Johann Decker, en nyuddannet præst fra Wittenberg. Det var også en ung præst fra Wittenberg, Marquardt Schuldorp, der blev hentet til Slesvig som præst. Han fik Skt. Laurentiuskapellet til kirke, idet Christian endnu ikke turde røre ved domkirken og den katolske biskop, Gottschalk von Ahlefeldt. Der vides

desværre ikke noget om Sønderborg, hvor udnævnelsen af en lutheransk sognepræst først omtales 1541. Christian har dog uden tvivl sørget for at Reformationen også blev gennemført i Sønderborg.


Ingen af de nyudnævnte sognepræster i købstæderne kunne tale dansk, langt mindre prædike på dansk, og det var derfor nødvendigt, at der ved alle bykirker blev ansat en dansktalende præst ved siden af hovedpræsten. Dette princip, at førstepræsten prædikede på tysk og andenpræsten på dansk, kom til at være gældende i flere århundreder.

Det eneste bykloster i hertugdømmet, der

ikke blev lukket, var Skt. Johannes kloste-

ret i Slesvig. Det var et benediktinernonne-

kloster, der ved Reformationen blev om-

dannet til en endnu eksisterende adelig

stiftelse, hvor de katolske nonner blev til

protestantiske konventualinder. Det er det

bedst bevarede kloster i Sønderjylland.

Foto. Lennart S. Madsen, Museum

Sønderjylland.

Klostrene

I hertugdømmet Slesvig fandtes der tre store landklostre, Løgum, Ryd og Mårkær. Disse rørte Christian ikke ved i de første mange år, men det samme gjaldt ikke byernes tiggermunkeklostre. Dominikaner-

klostrene i Haderslev og Slesvig, samt franciskanerklostrene i Tønder, Flensborg, Husum og Slesvig blev alle lukket i løbet af 1527-1528. Specielt dominikanerklostrene var farlige for Reformationen, idet dominikanerne var lærde munke, hvis primære formål var at prædike til folk på gader og stræder. Det var direkte farligt for reformationens gennemførelse at have disse munke gående rundt i byer og landsbyer og tale den katolske kirkes sag. I løbet af et par år var Reformationen gennemført i alle byer - landsbykirkerne

tog noget længere tid.

FAKTA

En munk fortæller, at dominikaner-munkene blev fordrevet fra deres kloster i Haderslev, da de kom fra gudstjeneste på Helligtrekongers dag. Helt så voldsomt er det dog næppe gået for sig.

I dominikanerordenens centrale arkiver ligger der kopier af adskillige breve fra 1527 og 1528, der er sendt til klosteret i Haderslev. I et brev fra 16. april 1528 får prior og munke tilladelse til at rejse til et

andet kloster, der vil modtage dem.