Reformationen

Luthers liv efter 1525

I juni 1525 blev Luther gift med Katharina von Bora. De blev forældre til seks børn og fik bolig i et tidligere kloster i Wittenberg, som blev den første lutherske præstegård.

Af Christa Hansen

Familielivet

Livet var præget af mange gøremål og Katharina, som Luther kaldte for ‘Herr Käthe’, var en yderst dygtig

og driftig forretningskvinde. For Martin var årene desværre også belastet af mange sygdomsforløb. I dag vil vi nok kalde det, der plagede manden, for livsstilssygdomme. For god mad og for meget øl gavner ikke just sundheden - og det har historien jo såmænd ikke ændret på.

Fornyelser i kirke og skole

Sidst i oktober 1525 blev den første såkaldte ”Deutsche Messe” holdt i Wittenberg, og det blev så frem over den foretrukne gudstjenesteform. I mange fyrstedømmer blev der i 1520’erne oprettet lutherske kirker og ordninger, således også i Haderslev og Tørning Len.

Måske var udsigten til at stifte familie også årsag til, at Luther 1525 rettede en skrivelse til rådmændene om oprettelse af skoler. Det var meget revolutionært, at han krævede undervisningsret til alle børn, uanset stand eller køn.

Den lille Katekismus udkom sammen med den store Katekismus 1529. Den er et af de få bekendelses-skrifter, der er skrevet af Luther selv. Her sammenfatter han troens indhold med korte kommentarer. For mange børn og unge blev Den lille Katekismus den første lærebog de fik i hænde, og i mange århundreder var den fast bestanddel af ethvert skolebibliotek.

Den lille Katekismus på dansk i en udgave trykt i 1601

Flere slags protestanter

Luther var ikke længere den eneste aktør i reformationssammenhænge. Mange arbejdede for sagen, om end med forskellige indfaldsvinkler.

Thomas Müntzer blev således bøndernes fortaler i deres kamp for frihed. Først havde Luther støttet dem i deres anliggender, men de blodige uroligheder som bondeoprøret i 1525 havde til følge, fik ham til at vende sig imod bønderne på skrift.

I 1529 opstod der uro, idet kejseren ved rigsdagen i Speyer forlangte, at de nye kirkeordninger skulle trækkes tilbage. Det fik adskillige til at protestere og de blev derfor kaldt for ‘protestanter’, hvilket efterfølgende blev en almen brugt betegnelse for alle tilhængere af Reformationen.

Dertil hørte også Huldrich Zwingli og Johannes Calvin i Schweiz og senere Holland. De havde lidt anderledes opfattelser af evangeliske grundspørgsmål, ikke mindst deres tilgang til nadveren adskilte sig fra Luthers. Efter deres opfattelse var det et rent mindemåltid, mens Luther tildelte det en betydelig trosfunktion. Til-hængerne af Zwingli og Calvin kaldte sig selv for ‘reformerte’.

Rigsdagen i Augsburg

I 1530 var det tysk-romerske rige samlet på rigsdagen i Augsburg. Her aflagde protestanterne deres beken-delse, idet kejseren havde bedt de protestantiske fyrster om at fremlægge deres bekendelsesgrundlag. Den Augsburgske Bekendelse (Confessio Augustana), som Philipp Melanchthon havde skrevet, er den dag i dag bekendelsesgrundlaget for de lutherske kirker, bl.a. Den danske Folkekirke.

Luthers død

Luther udgav mange skrifter og kommentarer gennem årene, og han holdt stadig forelæsninger ved univer-sitetet i Wittenberg; i september 1534 udkom den første bibeludgave, hvor både gamle og nye testamente fulgte Luthers oversættelse. 1544 kunne den nye kirke i slottet i Torgau indvies, som det første protestantiske kirkebyggeri. Den var, som det senere skete i Hertug Hans Kirken i Haderslev, kendetegnet af, at prædikestolen var placeret oven over alteret. Efter Luthers opfattelse skulle ordet og dets udlægning synligt hænge sammen med sakramentet, som blev overrakt ved alteret.

Under en rejse i februar 1546 døde Martin Luther i sin fødeby, Eisleben. Den 22. februar blev han bisat af Johannes Bugenhagen i Slotskirken i Wittenberg.