Reformationen

Luthers kampfæller

Bugenhagen og Melanchton

På markedspladsen foran det gamle rådhus i Wittenberg står to statuer. Det er henholdsvis Luther og Melanchthon. Der er faktisk plads til en tredje, men den blev aldrig rejst her. I stedet er der en buste af Johannes Bugenhagen bag ved Stadtkirche.

Af Christa Hansen

Bugenhagen

Johannes Bugenhagen var sognepræst i Stadtkirche i reformationstiden. Han blev født den 24. juni

1485 i Wollin i Pommern, som i dag ligger i Polen, og han døde den 20. april 1558 i Wittenberg.

Han blev bekendt med Luthers skrifter og var begejstret for hans tanker. I 1521 kom han som næsten 36-årig til Wittenberg. Oktober 1522 blev han gift med Walburga. De fik sammen otte børn, hvoraf dog kun fire nåede voksenalderen. I 1523 blev Bugenhagen indsat som sognepræst ved Stadtkirche. Han var igen-

nem hele livet en af Martin Luthers nærmeste venner. Og han var en lidenskabelig sognepræst, der elskede at prædike. Flere gange blev han formanet af Luther til at korte de meget lange prædikener ned, men han var svær at begrænse. I 1532 blev han Generalsuperintendent og visiterede menighederne

rundt omkring Wittenberg. De protokoller, der blev udfærdiget, er meget interessante og belyser de første lutherske menigheder i deres ve og vel.

Kirkeordninger

Ud over sin præstegerning var Bugenhagen meget engageret i at systematisere Luthers tanker, så de kunne bruges i praksis. Han havde her tre hovedpunkter, som lå ham på hjerte i de nye kirke-ordninger: Gudstjenestens udformning, skolevæsenets ordning, samt den evangeliske social-forsorg.

Således skabte Bugenhagen kirkeordninger for Braunschweig, Braunschweig-Wolfenbüttel, Danmark-Norge, Hamburg, Hildesheim, Slesvig og Holsten, Lübeck samt Pommern.

Det medførte mange rejser og lange ophold i de nævnte byer og provinser. Det var så Martin Luther der var vikar i den tid og prædikede i Stadtkirche.

Danmark

Hans længste ophold for at skabe en ny kirkeordning var i Danmark 1537-39. Han havde forud lovet kun at være væk i to måneder, men det blev til lidt over to år. Allerede i 1529 havde han mødt den

senere Christian 3. under et ophold i Flensborg. Anledningen var en disputation med en religiøs sværmer, Melchior Hofmann. Christian og Johannes Bugenhagen fortsatte deres bekendtskab med

en ivrig brevveksling. Da udviklingen i Danmark-Norge efter Grevens Fejde pegede på Christian som konge, bad han Bugenhagen om at indsætte og krone ham.

Det skete i august 1537 i København. Faktisk agerede Bugenhagen her som ærkebiskop, også da han efter kongerigets reformation i september 1537 indsatte syv nye superintendenter, der dog kort tid efter igen kaldte sig for biskopper. Universitetet i København blev genoprettet og Bugen-hagen underviste her i den tid han opholdt sig i Danmark.

Alt peger på at Bugenhagen også har været i Haderslev. Han skal have tilbragt pinsen 1539 her sammen med Christian 3. før de drog til herredagen i Nyborg.

Albrecht Dürers portræt af Philip Melanchton.

Melanchthon

Philipp Melanchthon blev født den 16. februar 1497 i den sydtyske by Bretten, der ligger i nærheden af Karlsruhe. Hans fødenavn var Schwarzerdt, det ændrede han til den græske oversættelse Melanchthon (‘Sort jord’). Han døde i Wittenberg 19. april 1560.

I 1518 fik Melanchthon lærestolen i græsk ved universitetet i Wittenberg, som kurfyrste Frederik den Vise havde oprettet i 1502. Han var en ivrig lærer og lagde stor vægt på humanistisk dannelse ifølge de græske og latinske kilder. Han fik tilnavnet ‘Praeceptor Germaniae’, Tysklands lærer.

Ifølge overleveringen var han en meget lille mand, kun omkring 1,50 meter. Og i det hele taget var hans ydre ikke noget, der pådrog sig opmærksomhed. Men alle der hørte ham, var dybt imponerede over så meget viden og visdom, og studenterne elskede deres lærer.

Luther kaldte ham for sin ’Graechulus’ (lille græker) og var efter kort tid nært knyttet til ham. Det var på Luthers foranledning at Melanchthon blev gift med Wittenberg-borgmesterens datter Kathari-

na i 1520, idet han frygtede at den lærde mand ellers ville drukne i sit ungkarleliv.

Melanchthon blev ligeledes en ivrig kampfælle for Luther og overværede alle stormøder i sammen-hæng med Reformationen. I ‘Loci communes’ fra 1521 systematiserede han Luthers tanker og skabte derved en grundlæggende sammenfatning af den lutherske teologi. Den Augsburgske Bekendelse fra 1530 er også skrevet af ham.

Christian 3. søgte forgæves at få Melanchthon til at blive professor på Københavns Universitet.