Reformationen

Nye tiltag i Haderslev

Forandringerne i Haderslev 1525-1528 berørte især de kirkelige forhold og præsteuddannelsen. På andre områder af den katolske kirkes virksomhed blev der i første omgang ikke taget store initiativer. Og da frontløberne i den lokale reformation i løbet af nogle år rejste fra byen for at fremme den gode sag andre steder, kom der først rigtig orden på sagerne i Hans den Ældres tid som hertug (1544-1580).

Af Anker Thygesen

Hertug Hans den Ældre

Haderslev var ikke det eneste sted, hvor der var brug for lutherske reformatorer. Eberhard Weidensee der var kommet til Haderslev i 1526 som provst og førstepræst ved Vor Frue Kirke, fik i 1533 et nyt embede i Goslar. Hovedmanden bag forandringerne, hertug Christian, fik travlt med borgerkrigen Grevens Fejde, som endte med, at han blev konge og indførte Reformationen i Danmark. Og Johann Wenth, der kom

hertil på samme tid som Weidensee for at blive lektor ved præsteskolen, blev i 1537 den første lutherske biskop i Ribe.

Da hertug Hans som 23-årig fik residens i Haderslev, kom der igen gang i reformerne. Han var Christian 3.’s lillebror og efter alt at dømme en pligtopfyldende fyrste for sine områder i Slesvig og Holsten og en god byherre. I hans tid havde byen fremgang på mange områder - bl.a. nogle af dem, som den katolske kirke tidligere havde varetaget.

Apoteket

Det var på hertugens initiativ at byen fik et apotek - et af de første i Danmark. I 1557 gav han Antonius Bate privilegium på at sælge lægemidler til borgerne. Bate nedsatte sig skråt overfor kirken, hvor for-

retningen havde til huse i næsten 450 år - det meste af tiden under navnet Hjorteapoteket. Den nuværende bygning på Apotekergade 9 er opført i 1842, og den har en hjort i smedejern siddende som vartegn på første sal, selv om huset nu rummer andre funktioner, efter at apoteket i 2001 flyttede til mere moderne lokaler.

Latinskolen

Uddannelsesvæsenet havde også hertugens interesse. Præsteskolen i Apotekergade 11, som først havde været katolsk og fra 1526 luthersk, ophørte da Universitetet i København blev genåbnet i protestantisk udgave i 1537. Der blev stadig drevet latinskole her i byen, men det har nok været under beskedne forhold, indtil hertugen tog affære. I 1567 oprettede han en latinskole, som efter den tids målestok var ret stor. Den fik til huse i en ny bygning lige nord for Vor Frue Kirke, men den gik til i 1627, da en stor brand lagde

omkring halvdelen af byen i ruiner. Den næste bygning blev revet ned efter ca.100 år på grund af forfald. Den der står på stedet nu, rummede skolen fra 1734 til 1854, da der blev opført en større skole i

Gåskærgade. I 1967 fik Katedralskolen, som den hedder nu, en ny bygning på Christiansfeldvej. I Den gamle Latinskole har domsognet kontorer og mødelokaler.

Hertug Hans Hospitalet, der blev grundlagt i 1569. Den tidligere boligfløj, som er orienteret nord-syd, fik sit nuværende udseende ved to ombygninger i 1726 og 1846. Den øst-vest orienterede kirkefløj kan kendes på tårnet. Bygningen til højre er annekset fra 1787, som skabte plads til flere beboere.

Hospitalet

I 1569 oprettede hertug Hans ‘Hospitalet’, en blanding af fattighus og alderdomshjem. Her kunne fattige gamle, syge og invalide få fri bolig og nødtørftig kost, hvis de ikke havde familie til at tage sig af dem.

Det var ikke noget luksusophold, men det var bedre end at være hjemløs og tigge til føden.

Det blev finansieret ved, at afgifterne fra nogle fæstegårde, der tidligere havde hørt under den katolske kirke, nu skulle betales til hospitalet. Så institutionen for de fattige var ganske velhavende. Den star-

tede som ét langhus med beboelse mod vest og kirke mod øst. Men der var råd til at bygge om og udvide, efterhånden som behovet for pladser voksede: I 1787 blev der opført et anneks syd for den første

bygning, og i 1913 blev der bygget en længe mod øst, så komplekset fremstår som tre fløje omkring en gårdhave.

Hospitalet var en del af den kommunale ældrepleje indtil 1983, da bygningerne ikke mere kunne opfylde kravene til et moderne plejehjem. Kirken bruges stadig til gudstjenester og den gamle beboelses-

fløj til konfirmationsforberedelse og mødelokaler. Resten af hospitalet udlejes som boliger - mest for ældre.

Hansborg

Slottet Hansborg, som hertug Hans fik bygget til sig selv, findes ikke mere. Efter en krig mod svenskerne i 1644 lå det som en ruin, der siden er forsvundet fra jordens overflade. De almennyttige institutioner,

som han tog initiativ til for at udfylde nogle huller efter reformationens omvæltninger, fik derimod et langt efterliv.

Apoteket, skolen og hospitalet spiller stadig - hver på sin måde - en rolle i byens liv.