Reformationen

Set fra Haderslev

Luthers liv og virke indtil 1517

Hvem var den mand, som vi hører så

meget om - og som dominerer 500-året for reformationen? Og har han nogensinde været i Haderslev, i Nordens Wittenberg?

af Christa Hansen

Nej, han har aldrig været i Haderslev - men har været bevidst om, hvor det lå, idet han har skrevet breve hertil.

Barndom

Martin Luthers fødenavn lyder faktisk på ‘Luder’. Det havde dengang ikke helt den samme association vi lægger i det. Men det var ikke just et smukt efternavn. Derfor ændrede Martin det som 35-årig til Luther. Det kan afledes af det græske ord ‘Eleutherios’, som betyder ‘den befriede’.

Fødselsdatoen var den 10. november 1483, og da børn dengang blev døbt dagen efter fødslen, kom han til at hedde Martin, idet den 11. november er den katolske helgen Martins dag (vi kender Mortensaften, altså aftenen før Martinsdagen).

Forældrene var forholdsvis velhavende, hvorved moderens medgift spillede en stor rolle; de ejede en del kobberminer. Martin kom i latinskolen og skulle efter faderens ønske studere jura i Erfurt. Men i juli 1505 skete der imidlertid noget: Martin kom ud for et voldsomt tordenuvejr, som han oplevede som så livstru-

ende, at han svor til den hellige Anna (Jomfru Marias mor), at han ville bliv munk, hvis han overlevede uvejret.

Martin Luther som augustinermunk. Lucas Cranach den Ældre, 1520.

Teologen

Han blev augustinermunk i Erfurt. Dog var han ulykkelig, idet han ikke følte at være god nok i Gud øjne. Desuden så han tiltagende en mangel i kirkens forkyndelse idet han mente at evangeliets budskab var et andet end det kirken prædikede. Heller ikke en pilgrimsrejse til Rom kunne overbevise ham om, at kirkens udlægning af Guds ord var på rette spor.

I 1511 blev han underviser på universitetet i Wittenberg. Han holdt forelæsninger i udlægningen af Davids salmer og Paulus’ breve. Og det blev et vers fra brevet til menigheden i Rom (Kap. 1, vers 17: ‘Den retfærdige skal leve af tro’), der overbeviste ham om, at Guds nåde gælder ethvert menneske i fuldt omfang, uden at der skal ydes gode gerninger oveni.

Afladshandelen

Den katolske kirke havde på den tid med stor succes startet en forretning med at sælge afladsbreve. Indtægterne skulle anvendes til en ny repræsentativ kirke i Rom, nemlig Peterskirken. Gennem er-hvervelse af et afladsbrev kunne man købe sig til en afkortelse af lidelserne i skærsilden, blev der propaganderet. Men ikke nok med, at man kunne købe aflad til sig selv, det kunne også erhverves til fa-

miliemedlemmer, sågar afdøde familiemedlemmer. Martin Luther blev rasende over denne praksis, og prædikede gentagne gange imod det. Han opfordrede også til videnskabelig diskussion om emnet.

Måden, man gjorde det på, var at sende breve ud i verden og ved at offentliggøre teser, der så skulle diskuteres med kolleger. Det er overleveret, at han den 31. oktober 1517 satte 95 teser mod aflads-handlen op på kirkedøren i Slotskirken i Wittenberg. Om det historisk holder helt stik, hvad dato og fremgangsmåde angår, kan man diskutere. Men effekten var den samme som et Facebookopslag i

dag. Det blev delt i lynende fart og udløste de begivenheder, der førte til reformationen.

Køb bogen

Tilbage