Kapitel 4

Reformationen

Set fra Haderslev

Fra de 95 teser til Rigsdagen i Worms

Her står jeg nu og kan ikke andet. Gud hjælpe mig. Amen.

Af Christa Hansen

Luthers teser mod afladshandlen skabte debat i vidt omfang. Ikke kun i den akademiske verden blev det

hilst velkommen, at den katolske kirkes magt blev set efter i sømmene.


I akademiske kredse blev debatten omkring nåde taget op, og særlig ved en disputation, dvs. en offentlig diskussion i Heidelberg i 1518, fik Luther mulighed for at fremlægge sine holdninger. Allerede dér valgte et stort antal lærde og undervisere fra hele Europa at følge og understøtte ham.


Han blev så også kaldt til afhøring i Rom hos paven, men Frederik den Vise (Friedrich der Weise), som var kurfyrste i Wittenberg, valgte ikke at udlevere ham men at støtte ham i retten til at blive afhørt på tysk grund. Ved Det Tysk-romerske riges rigsdag i oktober 1518 i Augsburg fik Luther så mulighed for at forkla-

re sine holdninger.


Den nye kejser

I januar 1519 døde imidlertid den mangeårige kejser over Det Tysk-romerske Rige, og en ny skulle vælges. Loddet faldt på kong Carlos af Spanien, der blev udråbt til kejser under navnet Karl 5. i juni. Han var en rettroende katolsk mand, der ikke ville være med til, at kirkens grundlag blev undermineret.


Luther udnyttede tiden og mulighederne for at uddybe sine tiltag. Ved en disputation i Leipzig i juli 1519 blev der stillet spørgsmålstegn ved pavens magtgrundlag. 1520 skrev han et af de reformatoriske grundskrifter om ”Et kristent menneskes frihed”.


1520 blev han truet med ekskommunikation (= udstødelse af kirken) og opfordret til at revidere sine holdninger og vende tilbage i kirkens fold under pavens magt. De bøger, han havde skrevet, blev offentlig brændt.


Derfor valgte Luther offentlig at brænde det brev, hvori han blev meddelt, at han var i overhængende fare for at blive ekskommunikeret. Brevet blev brændt den 10. december 1520 ved en af

byportene i Wittenberg, hvor man den dag i dag kan se stedet. Bandlysningen blev derefter gennemført.

Luther på rigsdagen Worms. Maleri af Hermann Freihold Plüddermann, 1864. 

Rigsdagen i Worms 1521

Alligevel lykkedes det Frederik den Vise at overtale kejseren til, at Luther endnu engang skulle høres foran rigsdagen og tildeles frit lejde for at deltage. Rigsdagen fandt sted i april 1521 i Worms. Det lignende et triumftog for Luther, da han kom til Worms; folk fra alle samfundslag ville gerne se den berømte mand og

strømmede til byen for at hylde ham.


Den 17. april stod Luther så igen foran fyrster, riddere og kejseren selv. Han fastholdt sine skrifter og nægtede at tilbagekalde noget af det. Også efter et døgns betænkningstid ville han ikke vige. Således er de berømte ord overleveret: ”Her står jeg nu og kan ikke andet. Gud hjælpe mig. Amen”. Det er en forkortelse og omskrivning af de sætninger, der kan læses i referatet og som lyder: “... hvis jeg ikke bliver besejret ved Skriftens vidnesbyrd eller ved åbenbare fornuftsargumenter - for jeg tror hverken på paven eller på koncilerne alene, eftersom det står fast, at de flere gange har taget fejl eller har modsagt hinanden - så forbliver jeg besejret ved de skriftsteder jeg har anført, og min samvittighed forbliver fanget i Guds Ord. Jeg hverken kan eller vil tilbagekalde noget, for det er hverken sikkert eller bringer frelse at gøre noget mod sin samvittighed. Gud hjælpe mig, Amen”.

Fakta

Ved Rigsdagen i Worms var junker Christian tilstede sammen med sin hofmester Johann Rantzau. De repræsenterede her Christian 2. og hertug Frederik,

der begge, i kraft af deres titel som hertuger af Holsten, skulle være repræsenteret på rigsdagen, idet Holsten var en del af Det Tysk-romerske Rige.