Da Luther havde undgået kætterbålet i Worms, tilbragte han først en arbejdsom
tid på slottet Wartburg, men måtte snart efter vende tilbage til Wittenberg, hvor
Reformationen var ved at løbe løbsk.
Af Jens Christian Gjesing
Fangenskabet på Wartburg
DER VAR MANGE DRAMATISKE højdepunkter i Martin Luthers liv. Et af de mest skelsættende var rigsda-
gen i Worms i begyndelsen af 1521, hvor han var tilsagt af den nye unge kejser Karl 5.
Luther var indkaldt for at offentligt at tage afstand fra sine teser med angreb på pavekirken. Han fastholdt sine holdninger, og han måtte derfor i ly af sit frie lejde skynde sig bort, inden kejserens dom om fredløs-hed kunne træde i kraft. Under turen tilbage mod Wittenberg blev hans rejseselskab overfaldet, og Luther blev bortført af maskerede mænd. I lang tid var omverdenen uvidende om hans skæbne.
Det viste sig at være et venligsindet ”overfald”, hvor bortførerne - efter ordre fra kurfyrst Frederik den Vise, som var en af Luthers stærkeste støtter - bragte ham i skjul og sikkerhed på borgen Wartburg. Her levede han de næste mange måneder formummet som Junker Jörg. Til trods for depression og vanskeligheder med fordøjelsen blev tiden på Wartburg én af de mest frugtbare og arbejdsomme perioder i hans liv - og det siger ikke så lidt!

Slottet Wartburg ligger ved Eisenach i Thüringen. Det er en særdeles velbevaret borg fra det 12. århundrede. Den har været på Unescos Verdenskulturarvs liste siden 1999.Foto: https://routestips/wartburg_castle.
Bibelen på tysk
På Wartburg udarbejdede han og fik trykt en prædikensamling, hvori han til hjælp for alle de nye præster, der famlede lidt rundt i den tidlige reformation, udgav sine egne forslag til prædikener og kommentarer til alle kirkeårets tekster. Denne prædikensamling refereres der direkte til i Haderslev-artiklerne fra 1528.
Men stærkest i Martin Luthers indsats på Wartburg står hans ufatteligt store arbejde med at oversætte Det nye Testamente til tysk. Et arbejde han gennemførte på blot nogle få måneder i vinteren 1521-22. Det er et originalt sprogligt arbejde ud fra de græske grundtekster, der blev omformet til et kraftfuldt og levende tysk. Martin Luther kom med dette arbejde til at sætte et helt enestående præg på dannelsen af et fælles skriftsprog for alle de små og store tyske stater.
Andreas Karlstadt
I begyndelsen af marts 1522 forlod Martin Luther sit trygge skjul på Wartburg for at begive sig til Wittenberg. Her havde reformationsgejsten ikke ligget på den lade side. I Luthers fravær var ledel-
sen blevet overtaget af hans kollega som teologi-professor, Andreas Karlstadt.
Han var gået noget mere aktivt til værks og havde sat sig i spidsen for en hurtig og gennemgribende reform af både gudstjeneste, sakramenter, klostervæsen samt havde accepteret ødelæggelse af
helgenfigurer m.m. Han havde haft fin støtte i aktive studenter og i en gruppe
‘profeter’, som med baggrund i ”direkte himmelske åbenbaringer” gik ind for med magt at gennemføre radikale reformer både af kirkevæsenet og af den sociale balance.
Luther trådte direkte ind på scenen og gik fra prædikestolen imod denne omstyrtende radikalisering. Han gjorde op med de ‘beåndede sværmere’ og fastholdt i kampen mod dem, at biblen alene er grundlaget.
Resten af sit liv boede han i Wittenberg, hvor han i 1525 blev gift med den tidligere nonne Katharina von Bora.
Bondeoprørene
Det var dog ikke kun i Wittenberg, at der blev draget vidtgående og dramatiske konsekvenser i kølvandet på reformationens opgør med det eksisterende. Overalt i Tyskland var der både kirkelig og samfunds-mæssig uro. Ikke mindst i Sydtyskland rejste bønderne sig i stort tal til oprør imod herremænd og fyrster. De var i høj grad inspirerede af reformatorernes ideer, som fik dem til at samles og stille krav til deres herrer.
Luther forsøgte i nogen tid at balancere mellem fyrster og bønder, mellem herrer og tjenere. Han skrev skarpt imod begge grupper, men endte dog med at tage parti for de verdslige herrer, hvis pligt han mente, det var at slå oprørene ned, så ro og orden kunne opretholdes. Luthers sidevalg i Bondekrigen blev en
væsentlig negativ belastning i den fortsatte lutherske reformation. De efterfølgende lutherske kirke-ordninger blev i høj grad til i alliancer med fyrsterne.
FAKTA
Både før reformationstiden og i de føl-
gende århundreder, bestod Tyskland og
tilstødende dele af Europa af en meget
lang række forskellige områder, hvor
selvstændige fyrster, ærkebisper og uaf-
hængige byer selv bestemte. I fælles-
skab kårede de syv kurfyrster et overho-
ved - en kejser - der stod som samlende
figur for hele den tyske nation, det
såkaldte Tysk-romerske Rige.