Reformationen

Christians vej til Haderslev

Som 20-årig blev junker Christian pludselig en mulig tronfølger, da hans far avan-

cerede fra at være hertug til at blive kong Frederik 1. Han satte sin søn ‘i lære’ som

fyrste ved at lade ham styre den nordligste del af hertugdømmet Slesvig med Haderslev som residensby.

Af Anker Thygesen

Kongesønnen

JUNKER CHRISTIAN HAVDE som 18-årig overværet Luthers optræden på rigsdagen i Worms og var blevet stålsat lutheraner. Nogle få år senere blev hans muligheder for at fremme reformationens sag pludselig betydeligt større. Hans far fik nemlig en ny rolle i 1523.

Store dele af adelen og rigsrådet var så utilfredse med den siddende konge, Christian 2., at han til sidst blev afsat, hvorefter han gik i landflygtighed. Rigsrådet opordrede hertug Frederik, som var den afsatte konges onkel, til at overtage den ledige trone, og det gjorde han under navnet Frederik 1. Dermed blev Christian automatisk ældste søn af kongen, og det medførte en stor ændring i hans fremtidsudsigter: Det var nu en nærliggende mulighed, at han selv kunne blive konge engang.

I første omgang betød faderens ophøjelse dog ikke nogen stor praktisk ændring for Christian. Han blev ganske vist formelt udpeget til leder af de lejetropper, som hans far måtte sende over Storebælt for at sikre sig kontrollen med København og Sjælland, hvor der stadig var mange tilhængere af Christian 2. Men

den faktiske leder af besættelsen var Christians tidligere hofmester, Johann Rantzau, og selv opholdt han sig meget i Hertugdømmerne lige som sin far, der i det meste af sin regeringstid holdt hof på Gottorp og styrede Danmark derfra.

Frederik 1. som ‘skabsprotestant’

Et par år senere ville Frederik 1. gøre sønnen til sin statholder - dvs. stedfortræder for kongen i perioder, hvor han ikke selv var til stede. Det blev dog blokeret af rigsrådet, hvor biskopperne havde fast sæde i den katolske tid. De kom næsten alle fra den samme gruppe højadelige slægter som de fleste af de verdslige medlemmer, så flertallet bakkede naturligt nok op om den katolske kirke, og de havde ikke meget til overs for Christian, idet de var helt klar over hans begejstring for Luthers lære og Reformationen.

Hans far derimod har åbenbart haft en vis forståelse for sin søns ideer. I hvert fald tog han med tiden flere af de protestantiske prædikanter i sin beskyttelse og så igennem fingre med, at de udbredte deres budskab, i stedet for at forfølge og straffe dem, sådan som rigsrådet ønskede, og som han faktisk havde lovet, da han blev konge. Og han greb kun undtagelsesvis ind over for sin søns tiltag til at fremme Reformationen. Men udadtil fremstod han som neutral, og han tog ikke åbent afstand fra den katolske kirke.

Giftermål

Som 22-årig mødte Christian sin livsledsagerske, Dorothea af Sachsen-Lauenburg, et af de tyske områder, som tidligt blev præget af de lutherske tanker. Nu måtte der findes et økonomisk grund-lag for deres kommende familie. Løsningen blev, at hans far kongen tildelte ham Haderslev og Tørning Len til underhold. Det var stadig Frederik, der var hertugen, og det var på hans vegne at sønnen styrede det lille område. Han blev også gjort til statholder over Slesvig og Holsten, hvor

det danske rigsråd ikke havde nogen myndighed. Denne ordning fungerede som en slags ‘fyrste-praktik’ og gav desuden Christian en indtægt.

Engang først på sommeren 1525 ankom han til Haderslev, hvor han fik bolig på den gamle og

noget slidte borg Haderslevhus, og om efteråret blev han og Dorothea gift.

Scenen var sat for at junker Christian kunne begynde på det, der var hans fars plan - nemlig at øve sig i at regere et landområde, hvor beskedent det end var - og desuden tage fat på det, der lå ham selv mest på sinde: At få gennemført så meget af Reformationen som muligt.